Efterhånden er det blevet meget accepteret i nutidens samfund, at man er kommet ud af busken som bøsse eller lesbisk. Dvs. at man offentligt bekender sin seksuelle orientering, at man udelukkende er tiltrukket af en partner af samme køn. Hvis man både er heteroseksuel, dvs. tiltrukket af det modsatte køn samtidig med at man også er homoseksuel, så er man altså bifil. Så der er kort sagt mange kombinationer i dag af seksuelle retninger. Alle mennesker er egentligt forskellige, og det gælder også på det seksuelle område. Men gennem tiderne har det altid været forbundet med vanskeligheder, hvis man var homoseksuel. Man følte sig udstødt af samfundet og blev drillet eller måske endda overfaldet. Den slags sker den dag i dag.

Udbredelsen af homoseksualitet

Det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af befolkningen der er homoseksuelle. Internationale undersøgelser kommer til vidt forskellige resultater med tal, der varierer fra 1-21 %. Problemet er først og fremmest, at forskerne ikke nødvendigvis spørger om den samme ting. Den amerikanske psykolog Ritch Savin-Williams skelner mellem tre forskellige homoseksualitetsdefinitioner:

  1. Den følelsesmæssige definition (om man kan forelske sig i en person af samme køn).
  2. Den adfærdsmæssige definition (om man fortrinsvis har sex med personer af samme køn).
  3. Den identitetsmæssige definition (om man definerer sig selv som homoseksuel).

I en norsk undersøgelse gav den første definition således 15 %, den anden 7 % og den sidste 5 %, hvorimod en amerikansk undersøgelse gav tallene 8 %, 6 % og 2 %. Det må antages, at de danske tal snarere ligner de norske end de amerikanske, og at henved 5 % af befolkningen definerer sig som homoseksuelle, mens der er en lidt større del af befolkningen, der fortrinsvis har sex med personer af samme køn. Homoseksuelle organisationer angiver tallet som 10-15 %. Uofficielle rundspørger (f.eks. i ugeblade og magasiner) lander typisk på tal omkring 10 %.

Visse lande forfølger homoseksuelle

 

I visse lande er det stadig forbudt at være homoseksuel, og visse lande straffer dette som en hård forbrydelse. Man risikerer derfor både fængselsstraf samt dødsstraf, så det er logisk, at man i disse lander enten flygter til et venligere indstillet land eller at man holder meget lav profil. Men i dag er der endda muligt at leve sammen som homoseksuel i et registreret partnerskab, hvilket svarer til at man er gift.

Man kan læse meget mere om homoseksuelle og transpersoner, som har en landsforening, som du kan se på hjemmesiden:

http://lgbt.dk/

Inspiration fra:

http://da.wikipedia.org/wiki/Homoseksualitet