Sex og erotik blandt teenagere

De fleste unge mennesker bliver jo i puberteten klar over deres egen seksualitet. Man oplever det at man tiltrækkes af det modsatte køn og således starter stort set alles sexliv.

 

De første skridt som en uerfaren teenager på vej mod erotik og sex

 

Man bliver let forelsket. Man bliver nysgerrig og vil gerne prøve at være sammen med en kæreste. Men samtidig er man også nervøs for at blive afvist. Man har jo heller ikke nogen erfaringer at sammenligne med. Men man har alle muligheder for at søge oplysninger om emnet, så uvidenhed er ikke længere så udbredt. Mange starter med at få en kæreste i skoleårene. Man skriver SMS sammen på mobiltelefonen eller man chatter sammen på Facebook. Nogle opretter endda en profil på Arto eller andre hjemmesider, hvor man kan søge venner på internettet. Man skal jo være over 18 år, før man må blive oprettet på en datingside. Unge stiller jo store krav til sig selv og sin partner, når det drejer sig om sex. Det er nok fordi, man har set nogle pornofilm, hvor de ser smukke og fantastiske ud, og de kan have skøn sex sammen i længere tid. Dette er nok ikke altid realiteterne i virkelighedens verden. Mange kender ikke til de tricks man benytter sig af på film. Mændene tager viagra men alligevel kan der være perioder, hvor de ikke kan noget som helst. Og skuespillerne er smurt ind i makeup og glinsende olie, så de ser perfekte ud.

 

Unges første sexoplevelse

 

De unge ser derfor frem til en god oplevelse første gang de har sex. Sundhedsstyrelsen har foretaget en undersøgelse blandt unge mennesker, og den viser, at 2 ud af 3 helst vil huskes for god sex, og ikke for at få en kønssygdom. På spørgsmålet: “Hvad vil du helst huskes for, hvis du møder en ny partner, og I ender med at have sex?”

Lige knap 90 procent vil gerne huskes for personlighed og charme, og næsten 65 procent vil gerne huskes for at have været en god sexpartner.

Og spørger man omvendt, hvad de mindst ønsker at blive husket for, svarer 87 procent “at have smittet med en sexsygdom” og 67 procent “at være en dårlig sexpartner”.

 

Kondom er vigtigt – men mange glemmer at bruge det

Kampagnen sætter fokus på, at unge og resten af befolkningen ikke skal smitte deres partner, og at de derfor skal bruge kondom. Undersøgelsen viser, at 98 procent af de unge mener, at det er dårlig stil at smitte en anden med en sexsygdom, samt at de unge i det store hele er enige i det kampagnens budskab om at bruge kondom.

Men kun cirka halvdelen af de unge siger, at de brugte kondom, sidste gang de var sammen med en ny partner. Så der er altså stadig et stykke vej fra holdning til handling.

De unge peger selv på ”at de kendte personen lidt i forvejen”, at ”pigen brugte p-piller”, eller at ”de glemte det”. Derudover siger hver femte unge mand, at de synes, det er ubehageligt at tage spørgsmålet om at bruge kondom op, og næsten hver fjerde af pigerne siger det. Derimod synes stort set alle piger, at det ville være fint, hvis deres partner forslog at bruge kondom, ligesom langt de fleste unge mænd (87 procent) siger det samme.

About Mark Mølgård